Rss feed

AURA -ny artist book i serien Short Stories

aura_web

“Aura” -min nye artist book i serien Short Stories fra Hurricane.
25 kr.

Udstilling, musik, oplæsning og boglancering.
28.august kl.17
CMYK kld, Jærgersborggade 8, kld., København N
28.august – 15.november 2009

Short Stories er 11 udgivelser af seks billedkunstnere og fem forfattere
Format: A4 foldet til A6, pris: 25 kr. stk./ 5 stk. for 100 kr.
Sælges i boghandlen, museumsbutikker og på hurricane-publishing.com

Billedkunstnerne er Carina Zunino, Claus Handberg Christensen,
Malene Hartmann, Marika Seidler og Vibe Bredahl.
Forfatterne er Gerd Laugesen, Gitte Broeng, Morten Søkilde,
Seimi Nørregaard og Thomas Lagermand Lundme.

Værker og særtryk i Politikens Forhal

efterbillede_solsort

13.august – 14.september

I sine malerier og tegninger arbejder Malene Hartmann med at vise os skjulte figurationer. Dvs. helt skjulte er de ikke, for ser vi ordentligt efter, kan vi godt få øje på dem.
De er kamufleret i billedets struktur, men dog ikke helt, og denne modsætning mellem nærvær og fravær, mellem fylde og tomhed, mellem figuration og nonfiguration, er et tilbagevendende tema.

I serien ‘Efterbilleder’ har Malene Hartmann stillet sig i beskuerens sted og har spurgt ind til det grundlag, mennesker normalt oplever billeder på, for blikket søger altid noget genkendeligt.
Ved at lade streger, farver eller mønstre danne for eksempel omridset af et dyr, giver hun blikket, hvad de fleste af os søger efter. Men hun driller også blikket ved at give plads til det, som alene vedrører billedkunstens egne forhold. Efterbilleder afspejler den proces, som ind– og udtryk gennemgår i hendes arbejde, men hun understreger, at genkendelighed ikke er hendes ærinde.

/Peter Michael Hornung

Rod i naturen

sb_rod_forside_t_web

Udstilling og bog

Bog, 75 kr.
Kan købes i boghandlen, museumsbutikker mm.
Billeder af Knud Odde, Svend-Allan Sørensen, Svend Danielsen, Gitte Bach,
Vibe Bredahl og Malene Hartmann.
Tekst af Gitte Broeng, Iben From, Lars Skinnebach og Lone Hørslev.

Rod i Naturen antyder en læsning på mindst to måder. Enten som dét at have rødder et sted og føle tilknytning til et særligt landskab eller som en uorden, noget forstyrrende, bragt ind i naturens ellers så perfekte orden.
Udstillingen Rod i Naturen er skabt af billedkunstnerne Vibe Bredahl, Gitte Bach, Knud Odde, Svend Danielsen, Svend-Allan Sørensen og Malene Hartmann, som har fundet sammen i glæden over og dyrkelsen af naturfortællingen og med naturinspirationen som grundlæggende udgangspunkt. Tillige deler vi fascinationen af de nordiske naturdyrkende kunstnere som eksempelvis Johannes Larsen og C.F. Hill. Vi mødes om det nære, det skæve, det storladne landskab, outsiderne og provinsen. Dette kommer til udtryk i vores værker både som motiviske forskydninger, pudsige sammensætninger eller ordblomstrende vildt.

Udstillingen vises frem til 10. maj 2009 på
Kunstcentret Silkeborg Bad
Gjessøvej 40
Silkeborg

Kunstnere går bananas

17.januar – 15.februar 2009

Gruppeudstilling

Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet
Nørrebrogade 1, Holstebro

Se mere på kunsten.nu

til vægs

tilvaegs_asb

17.01.09 – 15.03.09
Kunsthal Charlottenborg
Nyhavn 2
Copenhagen
www.kunsthalcharlottenborg.dk

Armeret med pensel, blyant, kuglepen, speedmarker og andet indtager ca. 40 kunstnere hver deres væg i udstillingssalene. Kun med de forhåndenværende redskaber betegner, markerer og indtager kunstnerne væg og rum i Kunsthal Charlottenborg. Værkerne i glas og ramme bliver hjemme, kun aktionen og håndens værk, afleveret og aftrykt direkte på væggen, vil stå tilbage. Kunstnerne har adgang til væggene fra den 5. januar. Kunsthal Charlottenborg åbner dørene den 17. januar, men frem til 25. januar vil udstillingen være i proces. De besøgende har således adgang til et åbent værksted, hvor kunstnerne kigges over skulderen i deres arbejde med væggene.

Medvirkende kunstnere: Ivan Andersen, Augusta Atla, Bank & Rau, Zven Balslev, Trine Boesen, Kaspar Bonnén, Vibe Bredahl, Peter Ravn Callesen, Claus Carstensen, Lars Christensen, Christien Clemmesen, Bjørn Pierri Enevoldsen, Christian Finne, Thomas Fleron, TTC/Telefon Til Chefen, Nils Erik Gjerdevik, Malene Hartmann, Emil Westman Hertz, Kristofer Hultenberg, Ida Kvetny, Malene Landgreen, Marie Søndergaard Lolk, Christina Malbek, Jørgen Michaelsen, Bodil Nielsen, Fie Norsker, Carina Randløv, Stefan Rotvit, Julie Sass, Morten Schelde, Christian Schmidt-Rasmussen, Jonas Hvid Søndergaard, Evren Tekinoktay, Alexander Tovborg, Christian Vind, Kirstine Vaaben, Theis Wendt, Mette Winckelmann og Troels Aagaard.

Katalog: Udstillingen gennemfotograferes efter 25. januar og en billedbog med mindre tekst udkommer ca. 15. februar.

Kurator: Maria Gadegaard

til_vaegs

« Previous Entries Next Entries »